Byg din bar af køkkenelementer
Barlife

Byg din bar af køkkenelementer

Byg din bar af køkkenelementer og få lidt flere smarte features end du havde regnet med!

Skal du have ny bar derhjemme i kælderen eller skuret, så byg din bar af køkkenelementer, hvilket giver langt flere muligheder. Det gør nemt at du får alle de smarte funktioner man også har i et køkken i baren. Det er ting som skuffer, indbygget skraldespand og mulighed for at have en vask. Det giver dertil også en bedre udnyttelse af pladsen og man kan nemt integrere køleskab eller fryser.

Køkkenelementer er ikke blot nemme at arbejde med, de er også smarte grundet deres blok opbygning. Det gør at det nærmest bliver en slags Lego. Dertil kommer at det heller ikke kræver de store talenter som snedker at at sætte dem sammen.

Noget af det første du skal gøre er at planlægge hvordan du gerne vil have baren til at se ud. Dernæst er det nemt at plotte kasser ind på tegningen der udgør de standard mål elementerne kommer i. Det kunne f.eks. være Ikea køkkenelementer du kunne bruge. De byder på et utal af varianter og mange spændende låger. Det kunne også være HTH eller et andet mærke. Til en bar går man her nok ikke nødvendigvis efter de dyreste elementer. Det skal dog være fra et sted med låger der passer til det design du vil have.

Byg din bar af køkkenelementerByg baren sammen og sæt front på

Når du har købt dine elementer, er de ret nemme at samle og sætte på deres sokkel. Da en bar er sted med en del våde elementer, så er det bedst at sætte dem på en god sokkel. Når dette er gjort, har baren allerede det meste af sin substans. Når du har det hele samlet skal der blot bygget en væg rundt om elementerne, der senere også skal bære bardisken.

Væggen er nem at konstruere af reglar eller lægter. Det gør at du hurtigt kan lave et skelet du kan sætte plader på. Der findes en del muligheder når det kommer til at lave en flot front. Du kan sætte gips plader på, så der kan limes klinker eller sten på. Du kan sætte en træplade på og pynte med lister, så du får et mere Old English look. Du kan også bygge den af ytong sten, hvilket gør den noget mere massiv og stabil. Ved ytong kan den blot pudses og males.

Når det hele så er færdig er det relativ nemt at sætte standard bordplader indvendig i baren. Selve bardisken kan laves af limtræshylder eller en bordplade der saves til. Der er også set eksempler hvor der er blevet støbt plader af beton, hvilket giver et super fedt look. Bruger du betonplader, bør de behandles med epoxy, da beton ellers ville suge alt fugt der landede på det til dig.

Elementer der kan være spændende at have i baren

Der er ikke nogen facitliste for hvordan elementerne skal være bygget op. Der er dog en del barer i det professionelle som er gået over til at bruge skuffer. Det er netop en af de fordele du også får ved køkkenelementer. Du kan få dem med smarte skuffer, der også har soft-close. Specielt soft-close er godt når man er lidt fuld og skal styre baren.

En ekstra smart feature er en skuffe med skraldespand lige under bordpladen. Den trækkes blot ud og så kan skidt på baren fejes direkte ned i den. Det sparer en del bøvl og svineri. Som opbevaring er skuffer også smarte til både flasker og kasser med sodavand eller øl. De trække blot ud og du kan tage hvad du skal bruge. Står tingene på hylder, skal du ned på knæ og rode rundt inde i skabene. Dermed er skuffer i hjemmebaren en super lækker feature.

Du kan måske også lide...