Byg din bar af affaldstræ eller gamle møbler du ikke længere bruger.
Gør din bar absolut unik, ved at lave en bar af affaldstræ eller møbler du stort set er klar til at smide på lossepladsen. Umiddelbart kan det være svært for nogen at forstille sig. Det kan dog med gamle brædder og slidte møbler og dele af møbler, opstå noget unikt og fedt.
En bar af gamle køkkenlåger eller plader, der bliver sat rigtig sammen, får automatisk patina. Det er med til at gøre baren helt unik og kan skabe en utrolig hygge. Tager man vores “byg din bar af køkkenelementer” er det en hård kontrast. Men begge kan have hver deres charme. Bygger du den af rester og “affald” kan den også få en helt anden betydning. Det er lidt som når man bygger et træhus som barn. Alt hvad man kan finde, kan blive en del af det. Netop denne sammensætning kan give et utrolig fedt look. Det er med til at skabe hygge og der følger også til mange af delene en historie der kan fortælles over en sjus.
Hvordan skal du starte ?
Uanset om du vil bygge din bar af affaldstræ eller møbeldele, så er det en god ide at lave en ramme. Denne kan du godt lave stolper du køber fra ny. Her kan de saves til på den ønskede længde. Det gør det noget nemmere at få et godt fundament. Når du har skelettet bygget, kan de gamle brædder og plade komme i brug. Det kan som allerede nævnt være skabslåger, brædder eller små stykker træ. Sætter man alt muligt sammen, så får man et fedt mosaik.
Ønsker du ikke at skulle bygge et skelet, så kan en gammel skænk eller lav reol også danne grundlaget. Vender man den rigtig med låger indad, har man automatisk også skabe / hylder til grej og flasker.
Indvendig kan man lave hylder af enten nyt træ, plader eller gamle skabslåger. Det der her er vigtigt er at de kan bære noget. Da man i en bar tit stiller en del flasker, så skal de kunne holde til vægten. Har du gamle plader eller skabslåger, så kan disse nemt saves til. Du kan dog også lave hylderne af brædder. Bruger du brædder så sæt altid et stykke træ på tværs det holder dem godt sammen.
Bardisken kan blive svær at finde som brugt
Når det kommer til bardisken, så kan det være svært at finde en plade der er stor nok. Har du en gammel køkkenbordplade eller måske nogle store skabslåger, så kan de saves til. Det kommer dog også lidt an på hvor stor du laver din bar. Noget der ser flot ud er at bruge brædder med forskellig overflade. Lægges de ved siden af hinanden kan de nemt laves til en plade med tværgående brædder. Lidt på samme måde som man laver en dør til skuret.
Har du mod på det, så er det også flot at støbe en bordplade. En pose mikrocement og lidt rionet, giver en utrolig stabil og robust bordplade. Laver man den i beton eller cement, så husk at give den noget behandling. Beton suger, så derfor vil den trække alt du spilder på baren til sig. Det giver grimme pletter du ikke kan få væk. Man kan enten male den eller give den epoxy.
Udsmykning af din bar af affaldstræ, kan du også tage fra pulterkammeret
Når baren står færdig, så skal der lidt pynt og udstyr til. Måske et par lamper og nogle glas. Her kan man tage gamle ting ens pulterkammer eller køre på genbrug. Det er igen en del af charmen at sætte den sammen af komplet unikke ting.
Der kan også bygges nogle hylder eller flaskeholdere. Disse kan hænges på væggen eller stå i baren. En hylde med der kan stå flasker på, så de er synlige er dog altid en flot detaljer. En af måderne kan være at lave en hylde med et ekstra bræt hen over hylden. Lidt som en dobbeltdækker vinge fra gamle fly. Det øverste bræt laver man så runde udskæringer i med et par centimeters afstand. Når du så sætter flaskerne ned gennem hullet, vil de ikke kunne falde af hylden. Det giver et flot look samtidig med at det også gør at flaskerne ikke vælter på gulvet.
Gamle møbler, lamper og barstole er også en cool detaljer. Har du f.eks. 3 barstole, så passer det godt til at de alle er forskellige. Igen, temaet er at skabe noget unikt.