Gin Hass er drinken fra Odense der blev verdenskendt!
Gin Hass der er opfundet af Kim Hass fra Odense er en frisk og fruity gin drink du nok uden tvivl ender med at blive afhængig af. Det er den perfekte mix af frugt og friskt med den søde mango og den lidt bitre lemon. Alt i alt får man en drink der kan bruges lidt til det hele. Det er en perfekt longdrink så vel som en god velkomst drink. Her kan man skrue lidt tilbage på mængden af gin.
Gin Hass indeholder disse ingredienser
- 3-4 cl Gin
- 2 cl Mango sirup
- 1 cl frisk lime eller lime sirup
- 10 cl lemon sodavand
Sådan blander du den lækre drink
Du kan blande en gin hass på 2 måder. Den første er ved at blande gin, mango og lime med is, for derefter at hælde lemon sodavand på. Det andet alternativ er at hælde gin, mango sirup og lime i en blender med en 6-8 isterninger (alt efter størrelse ). Tænd nu blender og vent til iset er knust godt. Det skal ikke være helt som slush ice. Hæld det nu i glasset og tilsæt lemon sodavand. Der bør bruges et highball glas.